SUP

SUP – OHANA er en forening med formålet at gøre SUP tilgængeligt for alle og skabe et fællesskab omkring SUP-aktiviteter for alle aldersgrupper.

Foreningen har base ved Grenaa Strand, hvor fællesskab og aktiviteter er i fokus.

OHANA betyder familie på Hawaiiansk, og det er fællesskabet i og omkring havet og kysten, der er det primære fokus i foreningen.

Medlemskab

Grenaa SUP – OHANA er en forening, som har til formål, at gøre SUP tilgængeligt for alle og at skabe et fællesskab om SUP aktiviteter med udgangspunkt fra Grenaa Marina og Grenaa strand. Medlemskab inklusiv introkursus og koster 650 kr. første år. Fortsættes medlemsskabet derefter, er prisen pr. år 350 kr.
Som medlem af Grenaa SUP OHANA får du:

  •  Introduktionskursus 2 gange 3 timer, teori, sikkerhed på havet og generel teknik- og færdighedstræning.
  • Frigivelseskursus
  • Lån af boards, leash, vest og våddragt og mulighed for fællestræninger flere gange om ugen samt ture i weekender.
  • Adgang til en lukket facebookgruppe, hvor du får information om fællestræninger, ture og sociale aktiviteter som fællesspisninger og andet.
  • Du kan, når du er frigivet medlem få nøgle til klubhuset, som giver adgang til selv at hente udstyr og på egen hånd tage på havet.
  • SUP yoga og SUP fitness når vejret tillader det.
  • Paddlefitness i vandkanten i sommersæsonen når vejret tillader det.
  • Om vinteren har vi indendørs balanceyoga/ padlefitness på måtte hvor vi træner og vedligeholder formen og balancen.
  • Ture rundt i Danmark ved kyster, søer, åer og fjorde.
  • Mulighed for deltagelse i SUP events og konkurrencer rundt i landet i Surf og Sup Danmarks arrangementer.

Vi dyrker alt fra social SUP på hyggeniveau til deltagelse i konkurrencer ved Surf og SUP Danmark og træner på alle færdighedsniveauer.
Du finder kommende introkurser under Begivenheder på vores facebookgruppe. Datoerne lægges op i starten af marts.
Vi er en vinteraktiv klub og tager også ud på vandet i vintermånederne.
For at blive medlem skal du være min. 15 år og kunne svømme.
Medlemsskab betales når du er tilmelder dig et introkursus.
For yderligere oplysninger og indmeldelse i klub, kontakt mette.hedegaard@live.dk eller ring på mobil: 23711275

Alle vores instruktører er certificeret ved Surf og SUP Danmark

Information

Indmeldelse

Indmeldelse skal ske skriftligt/online på indmeldelsesblanket til foreningens kasserer.

Vinter aktivitet

Ordinær generalforsamling

Generalforsamling

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed i alle anliggender. Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af april måned.

Indkaldelse med angivelse af dagsorden og indkomne forslag skal finde sted med fire ugers varsel på mail.

Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen senest to uger før generalforsamlingens afholdelse. Er der indkommet forslag, fremsendes disse til medlemmerne sammen med dagsorden og det reviderede regnskab sådan, at dette er medlemmerne i hænde senest en uge før generalforsamlingen.

Alle foreningens medlemmer har adgang til generalforsamlingen, samt hvem bestyrelsen måtte indbyde. Alle aktive medlemmer, som ikke er i kontingentrestance, har stemmeret. For medlemmer under 18 år, går stemmen til barnets værge. Der kan stemmes ved personligt fremmøde eller brevstemme.

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter (alt efter hvilke bestyrelsesposter der på valg det pågældende år):

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år
  3. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Forelæggelse af bestyrelsen budgetforslag for det kommende år
  6. Behandling af indkomne forslag
  7. Valg af formand
  8. Valg af næst formand

  9. Valg af kasserer
  10. Valg af sekretær
  11. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer
  12. Valg af 1 suppleanter til bestyrelsen
  13. Valg af revisor og revisorsuppleant
  14. Eventuelt
  1. Generalforsamlingen vælger sin dirigent.

  2. Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Dog kræver vedtægtsændringer og foreningens opløsning kvalificeret majoritet – jf. § 17 og § 18.
  3. For at kunne blive valgt til formand eller kasserer skal man dog være fyldt 18 år.

  4. Fraværende, valgbare medlemmer kan vælges, når der skriftligt foreligger tilsagn om, at vedkommende vil modtage valg til foreslåede post.

  5. Afstemning skal, såfremt 5 medlemmer forlanger det, foretages skriftligt.
  1. Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst en femtedel af foreningens stemmeberettigede medlemmer skriftligt over for bestyrelsen fremsætter ønske herom med en angivelse af det emne, som ønskes behandlet.

    Generalforsamlingen skal afholdes senest fire uger efter begæringens modtagelse. For så vidt angår krav til indkaldelsen, mødets ledelse, afstemning m.m. gælder de samme bestemmelser som for den ordinære generalforsamling.
  1. Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver.
  2. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
  3. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst 5 af dens medlemmer, herunder formanden eller næstformanden, er til stede. Over bestyrelsens forhandlinger føres en protokol.
  4. De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter foreningen i henhold til vedtægten.
  5. Bestyrelsen består af en formand, en næstformand, en kasserer og yderligere 2 medlemmer + en suppleant og vælges for to år ad gangen på den ordinære generalforsamling. Formanden, næstformanden og et bestyrelsesmedlem er på valg i lige år, medens kassereren og et bestyrelsesmedlem er på valg i ulige år.

 

Formand: Mette Hedegård Sørensen

 Næstformand: Henrik Bøhl Pedersen

 Kasserer: Heidi Krogh Lauridsen

Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særligt indkaldt ekstraordinær generalforsamling. For at denne er beslutningsdygtig kræves, at mindst to tredjedele af foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede.

For at forslaget kan vedtages, kræves, at mindst tre fjerdedele af de afgivne stemmer er for forslaget. Opnås et sådant flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny generalforsamling, hvor beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflerhed, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer der er til stede.

På generalforsamlingen skal samtidig træffes bestemmelse om, hvilke almennyttige/almenvelgørende formål, foreningens formue, herunder eventuel fast ejendom og løsøre, skal tilgå.

Foreningen Grenå SUP – OHANA er stiftet den. 07.07.2020 og har hjemsted i Norddjurs kommune.

 

Foreningen er tilsluttet Dansk Surf & Rafting Forbund (DSRF), International Rafting Federation (IRF), International Surfing Association (ISA) og European Surfing Federation (ESF) og er underlagt disses love og bestemmelser.

Kontakt:

eller skriv til os;

Hold øje med nyheder og events på FACEBOOK  og INSTAGRAM